De fire ledetråde nedenfor er vigtige i vores daglige arbejde på tværs af forretningen i Running26. Derudover holder vi skarpt fokus på tallet 26, som for os har mere end én betydning. For det første er der 26 miles på et marathon, hvilket var det sportslige mål for vores aller første relationsforløb tilbage i 2007.
Derudover er 26 et udtryk for de to ekstra timer i døgnet, vi alle sammen godt kunne bruge. De to timer, der gør os i stand til at slappe af, være i balance og præstere optimalt i alle situationer. 26 er sammen med vores ledetråde, en rettesnor for os selv, som vi samtidig forsøger at give videre. I vores produkter, i vores møde med omverdenen og internt i virksomheden prøver vi altid at give udtryk for, hvordan livet med to ekstra timer i døgnet ser ud.
Med to timer ekstra er der plads til at forberede sig ordentligt. Til at levere kvalitet hver gang, tid til at se folk i øjnene og til at vise oprigtig interesse for de mennesker, vi står overfor. Vi arbejder alle dagligt med at styrke relationer og det gælder uanset om det er vores største kunde eller vores mindste leverandør.