BJERTAGET
COACHS CORNER – Af Bjarke Kobberø, 14. december 2021
Gennem de seneste ca. 15 år har en fundamental del af vores forretning og udvikling taget afsæt i rejser med kunder. Både helt bogstaveligt med at rejse med grupper til enten officielle løb i udlandet, eller – især over de senere år – selviscenesatte udfordringer rundt omkring i hele verden. Vi har løbet ørkenløb i Peru, cyklet gravel i Marokko, klatret ved Chamonix, lavet triathlon under sydens sol, roet og meget meget mere.
Men rejsen er ofte i lige så høj grad den forberedelse der fører frem til den store kulmination. Når først det store drømmemål er sat, begynder den altafgørende træning og klargøring. Fysisk og mentalt. Og dét har i vores bog mindst lige så stor værdi og betydning som selve hovedmålet.
Derfor stræber vi både efter at understøtte og facilitere stærke forberedelsesforløb. Men vi gør os bestemt også så umage vi kan for at finde de rigtige destinationer. Destinationer, der formår at forene ønsket om at være dragende, eventyrlige, udfordrende, tilgængelige og spektakulære.
Vi har skrevet om det før, men det gør sig til stadighed mere gældende: Vi oplever en trend mod at søge væk fra de traditionelle byløb og ud i naturen. Det skyldes med god sandsynlighed to ting. I mange år har især marathon været ”must do” og hypet som den udfordring, der stod som den ultimative skalp. Af gode grunde er et marathon (uden at ønske at underkende det på alle måder flotte i at gennemføre dette) blevet mere main stream, og der er en tydelig trend mod at der nu skal mere og/eller andet til for at høste samme anerkendelse og tilfredsstillelse, som marathon gav i ”gamle ” dage.
I en tid hvor rigtig meget måles på resultater, og gøres op i konkrete tal, kan det være fantastisk berigende at smide de faste rammer, lade humør og motivation styre slagets gang – og at åbne alle sanser overfor den natur vi befinder os i og bevæger os igennem.
Lad mig skynde mig at slå fast at jeg ikke er tilhænger er at det hele tiden gælder om at det bare skal være vildere, længere og mere ekstremt før det ’rykker’. I min bog er alle fysiske præstationer seje og respektindgydende, så længe de er udtryk for at der er ydet en stærk forberedende indsats, med en udviklende udbytterig proces som det essentielle. Afhængig af udgangspunktet kan det at løbe 5 km derfor være akkurat lige så godt som at have krydset indlandsisen nøgen.
Jeg har altid været meget draget af især bjerge, og det at forcere dem enten til fods eller på cykel. Jeg synes egentlig ikke jeg kan sætte fingeren på én afgørende grund til det, ligesom jeg heller ikke har fundet ét gennemgående svar hos alle dem jeg har coachet og fulgt mod bjergrige togter. Men skal det koges ned er følgende 3 aspekter de centrale:
Den storslåede natur
Meget kan man sige om Danmark, men bjergrigt er her godt nok ikke. Trods det navnkundige Himmelbjerg. At være fysisk aktiv i bjergene er derfor noget HELT andet end den hverdag de fleste af os i hvert fald begiver os rundt i. Og netop det at blive hevet ud af hverdagen og komme ud og opleve den storslåede natur er derfor noget der gør ekstra stort indtryk. Uden at det skal blive alt for storladent rammes jeg altid af en, vil mange sikkert mene sund, ydmyghed over hvor store kræfter vi er omgivet af og hvor små vi egentlig er. Det giver altid anledning til refleksion, synes jeg.
Den fysiske udfordring
Rent fysisk kan vi i bjergene også udfordre vores fysik og vores hjerne på en helt anden måde end på en løbetur rundt om Søerne. Stigningsgraderne, underlaget, længden og hårdheden af turene op og ned af bjergene presser os både på fysisk og mental styrke. Hvilket kun gør tilfredsstillelsen ved at nå toppen desto større.
Den ultimative ro
I starten var det den fysiske del af ’bjergbestigningen’ der drog mig. Men med tiden er det i højere og højere grad også blevet den fred og ro man kan finde i bjergene jeg finder stor glæde ved. Dels nok fordi jeg nu har 4 børn – men nok også fordi mange af os lever i en hverdag hvor vi hele tiden bombarderes med indtryk, nyheder, mails, sms’er – 24 timer i døgnet takket være vores uundværlige smartphones osv.
Så alt i alt er det selvfølgelig den fysiske udfordring ved at træne kroppen op til at kunne klare bjergene der trækker og motiverer, da det kræver en stærk træningsproces, hvor der skal udfordres og udvikles både fysiske og mentale kompetencer.
Men mest af alt er det for mig blevet et uvurderligt frirum i en travl hverdag. At nyde de bjergrige områders majestætiske stilhed, og kun til lyden af sit og sine følgesvendes mere eller mindre anstrengte åndedræt bevæge sig gennem uspoleret og storslået natur. Reelt umuligt at sætte ord på. Men på alle mulige måder givende.
