FORVALT DIN ENERGI MED OMHU
- eller dø!
– Af Martin Kreutzer, 6. november 2020
Indrømmet, overskriften er ganske dramatisk, men absolut ikke grebet ud af luften. Alt for ofte hører jeg om travle mennesker, ikke mindst erhvervsfolk, der stiller træskoene inden de tilnærmelsesvis når pensionsalderen. Typisk slukker kontakten fra det ene øjeblik til det andet, og hvad der lignede et umiddelbart succesfuldt karriereræs, ændrede sig abrupt til efterladte børn og enker.
Når jeg bringer det på banen i dagens blog, skyldes det endnu en uge, hvor jeg har vejledt klienter, der selv – eller gennem deres ægtefælles mund – udtrykte bekymring for, om det var helt sundt, den måde de levede på. Kombineret med flere tilfælde hvor klienten ikke selv bragte det på banen, men hvor det åbenlyst skreg til himlen, at han eller hun befandt sig på en deroute, og hvor jeg konfronterede klienten med mit syn på hans eller hendes livsretning, føler jeg mig pisket til at sætte mig til tasterne og råbe til alle jer, der lever livet på en knivsæg: Tag jer i agt!
Et tårnhøjt arbejdstryk kan sagtens føles berigende, fordi man får noget fra hånden og reelt er med til at gøre en forskel for virksomheden og samfundet, forsøger familien og realiserer sig selv. Men hvis man ikke forvalter sin energi med omhu kan det smadre kroppen indefra, og pludselig en dag, så giver kroppen op overfor presset.
Hvis det var min professionelle vurdering, at ovenstående kun gælder for et fåtal særligt ophængte erhvervsfolk, så skrev jeg ikke denne blog. Det er dog min klare oplevelse, at rigtig mange af jer presser citronen alt for hårdt. Hvis I er heldige resulterer det blot i ydre symptomer som dårlig søvnkvalitet, stigende grad af mavefedme, øget disponering for overbelastningsskader, blodtryksstigning og flimren for øjnene. Ultimativt kan prisen dog sagtens blive langt højere – og som nævnt skulle betales fra det ene øjeblik til det næste. Hvordan du potentielt kan undgå dette kommer jeg ind på i det næste afsnit.
Lær at forvalte din energi
Udover at udfordre mine klienters generelle livsvalg i forhold til det helt overordnede spørgsmål ”gider du virkelig knokle så hårdt, at du smadrer dig selv?” så prøver jeg at præge deres syn på den daglige energiforvaltning. Ved at forstå vigtigheden af at forvalte energien optimalt, og handle målrettet herefter, kan du nemlig øge chancen for at overleve perioder med usundt højt arbejdstryk markant. Principperne bag optimal energiforvaltning ved hjælp af den såkaldte performancepulje, hvis vigtigste pointe er, at det er samspillet mellem en lang stribe livsstilsfaktorer, som søvn, stressregulering, motion, kost og trivsel, der skaber tolerance overfor stress, og holder kroppen og hovedet sundt.
En klassisk faldgrube, som jeg næsten konstant oplever, er blandt andet:
”Jeg presser træningen ind i mit pressede dagsprogram, fordi jeg brænder efter at løbe Copenhagen Half Marathon (indsæt andre atletisk mål, fx IM Copenhagen, La Marmotte, Eremitageløbet osv. efter eget valg).”
Ud fra et energiforvaltningsperspektiv er dette direkte tåbeligt. Det kan sagtens være, at du oplever at stresse af gennem din træning. Men psykisk pres sætter fysiske spor i kroppen, blandt andet i form af et stresset immunforsvar. Det øger graden af ødelæggende inflammation og skaber grobund for åreforkalkning, eksem, sukkersyge og en masse andet skidt. Akkurat det samme sker ved hård træning, hvor du stresser immunforsvaret ved at skabe yderligere inflammation. Regel nummer 1 i min energiforvaltningsbog er derfor:
Øget psykisk pres skal mødes af mindsket fysisk stress!
En anden faldgrube knytter sig til søvnen. Hvis jeg fik en plovmand for hver gang jeg hører en dansker (m/k) forklare, hvorfor det simpelthen er umuligt at finde tid til den optimale mængde søvn, så boede jeg i et palæ på Strandvejen.
Så bare lige for en god ordens skyld: forsømmer du at sove optimalt, og det inkluderer både kvalitet og varighed, forsømmer du din restitution, fysisk som psykisk. Det leder direkte over til regel nummer 2:
Dårlig søvn skal mødes af mindsket fysisk og psykisk pres!
Sagt med andre ord: hvis du resignerer overfor at få søvnen til at blive en aktiv medspiller i håndteringen af livets pres, så er du pisket til at reducere presset. Eller betale en alt for høj pris! Reglen kan naturligvis også bøjes derhen af, at hvis du begynder at prioritere en optimal søvn kan du i stigende grad tillade dig selv at presse på fysisk og/eller psykisk.
Sidste faldgrube, som jeg vil nævne i denne lille blog knytter sig til kosten. Jeg ser et klart mønster, hvor stigende arbejdspres medfører øget indtagelse af alkohol, søde sager, lyst brød og andre ”uanstændige” sager. Dette er helt naturligt, for en presset psyke giver krybdyrhjernen større råderum, og den elsker lysttilfredsstillelse; hvilket sjældent rimer på broccoli og hvidløg. Ud fra energiforvaltningsperspektivet opstår der dog endnu en konflikt, for regel nummer 3 lyder:
Jo mere du presser dig selv, jo vigtigere er det, at du spiser anti-inflammatorisk!
Hvad dette indbefatter vender jeg tilbage til i fremadrettede blogs.
Så hvis jeg skal opsummere ovenstående blog handler optimal energiforvaltning rigtig meget om at se sig selv i spejlet og stille det konfronterende spørgsmål:
Har jeg styr på mit sh#t?
Og hvis du svarer et ærligt nej, så tag det næste skridt, ved at gøre noget ved det. For som et gammelt ordsprog lyder:
Hvis du fortsætter ad det nuværende spor ender du der hvor du er på vej hen!
_____
