Siden 2003 været vi været Danmarks førende virksomhed indenfor relationsskabende forløb og netværk, baseret på fysisk aktivitet og sport. Hvis du er idérig og nysgerrig på både teambuilding, events og oplevelser, så er du måske praktikanten til vores team. Du deltager i planlægningen og afviklingen af forskellige typer af events og arrangementer, så du får kendskab til og indsigt i målgrupper og forretningsområder, ligesom du får erfaring med at koordinere og arrangere større og mindre events.

HVEM SØGER VI?

Vi søger to praktikanter til forskellige dele af vores forretning.

Vil du arbejde med forskellige virksomheder?

Til vores teambuilding område, søger vi en dedikeret person der har lyst til at blive en del af et mindre team der planlægger og afvikler alle typer af spændende B2B events for mange typer af virksomheder. Praktikstedet er hovedsageligt på vores eksterne teambuildinglokationer i Helsingør og Kokkedal, samt på vores hovedkontor i Charlottenlund.

Drømmer du om store B2C events?

Til vores eventforretning, søger vi en person med interesse for det sportslige område, som på samme måde skal indgå i det store logistiske arbejde med at planlægge og afvikle store B2C events (blandt andet Trailfox Series). Det primære arbejdssted er Charlottenlund, mens de konkrete events finder sted i blandt andet Tisvilde og på Møns Klint (weekender).

HVEM ER DU?

  • Du drømmer om eventkoordinering om natten og kan lide at jonglere med mange opgaver
  • Du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
  • Du har interesse for oplevelser og events og kan gå til hånde og udføre praktiske opgaver
  • Du har en fed energi, er nærværende og kan lide at stå foran et publikum
  • Du vil være med til at udvikle og styrke relationer og fællesskaber

HVAD SKAL DU LAVE?

  • Deltage i møder med kunder, samarbejdspartnere, freelancere og interne teams
  • Indsigt i tilbudsgivning og processen omkring et event fra salg til afvikling
  • Konceptudvikle og afvikle events med udgangspunkt i projektplaner
  • Koordinering med deltagere og hjælpere
  • Praktisk arbejde som opsætning af stævneplads, ruter og eventområder
  • Varetage rollen som teambuilding instruktør og vært på større og mindre events
  • Salg- og marketing arbejde i forbindelse med B2C events

 

Du skal helst være hos os fuld tid, men vi kan være fleksible med antallet af timer. Til gengæld forventer vi, at du er klar på at møde ind på skæve tidspunkter, da vores events ofte ligger sent eftermiddag og aften. Somme tider også i weekenden.

Praktikken er ulønnet.

ANSØG!

Er du klar på en praktikperiode med masser af aktiviteter udendørs og vil du være med til at levere magiske øjeblikke og styrke unikke fællesskaber, så send din (korte) ansøgning til os snarest. Du må også meget gerne lave den som en videopræsentation, så du slipper for alt for meget papirarbejde og hvor vi kan se og høre mere om hvem du er og hvad du har interesse i. Vi søger praktikanter både nu og senere.

Kontakt Nicklas (B2C events) eller Camilla (B2B teambuilding) for mere info og ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!