Slide MØDEBOOSTERS

ENERGIBOOST ELLER BRAINBOOST?

Har I netop sammensat et nyt team af medarbejdere eller er det tid til forandring? Vi ved, at det vigtigste element i samarbejde er, at have gode
relationer og tillid til hinanden i teamet. Start dagen med at komme lidt tættere på kollegerne – eller indlæg tid til en pause i løbet af dagen, hvor vi
hjælper jer med at skabe de helt rigtige forudsætninger for at det efterfølgende indhold lagres optimalt.

Find inspiration til mødebooster nedenfor og kontakt os for høre mere om mulighederne.

ledelse

QUIZ & BYT

Start dagen med en Quiz & Byt, hvor I både kommer tættere på hinanden på en sjov måde, samtidig med at dagens tema bliver slået an. En icebreaker hvor man både bliver set og hørt – og en snak om hvordan det kan have indflydelse på arbejdsdagen at man skræller et lag af
hinanden sammen.
En aktivitet hvor udbyttet vil være indsigt i hinanden – både med sjove informationer om hinanden, men også med formålet
at give en dybere forståelse for hinandens ageren og valg i hverdagen. I 2 forskellige omgange motiveres og understøttes gruppens dialog,
med spørgsmål og udsagn, som både er overraskende, sjove og til tider udfordrende.

Aktiviteten giver et optimalt fundament for at skabe nye
relationer, at udbygge eksisterende og katalyserer lysten til at fortsætte dialogen, når dagen lakker mod enden.

BRAIN BOOST

Ved at arbejde med nye bevægelsesmønstre og koordination af arme og ben, kan man øge den kreative tankegang ved det rette spændingsniveau. Prøv eksempelvis et aktivitetsbreak med balance- og koordinationsøvelser.
Vi kan også give jer en introduktion til naturterapi uden at I behøver at skulle langt ud i skoven. Ved at fordybe sig i naturen får man både frisk luft og fornyet energi til hjernen.

PROCESØVELSE

Opgaven består i at bygge en helikopterplatform sammen (alternativ en anden model). Der skal afholdes budgetmøder, indkøbsprocesser og
koordineringsmøder for at nå i mål med et produkt som byggeteknisk, arkitektonisk og økonomisk står i mål med kravspecifikationen.
2 timer – max 30 deltagere
Vi indleder altid med en grundig instruktion og sikkerhed inden vi tager jer med på vandet. Vi har også våddragter og veste til alle og sammensætter et program der passer til netop jer. Det kunne f.eks. bestå af teknik øvelser, SUP-yoga, stafetter og fri padlen.

KORSANG

Stemmen er et billede på din sindstilstand. Med de rette værktøjer er du i stand til at kontrollere stemmen – og ikke lade den styre dig. At
bruge stemmen i en gruppe er en stærk og givende oplevelse.
Vi vil introducere jer for kunsten at synge sammen, rytme, balance og
gruppedynamik. I sidste ende resulterer arbejdet i en minikorkoncert. Vi kan også arbejde med et mix af stomp, hvor I sammen skal finde
rytmen med alternative instrumenter. Vi kan også overraske med et ”silent disco” inden, under eller efter jeres middag.

PARKOUR

parkour udfordres både kroppen og hjernen, når holdet skal samarbejde om at komme fra punkt A til punkt B. I vil opleve vigtigheden af sammenhold, team spirit og hvordan det at støtte en kollega kan gøre hele forskellen, når I bliver mentalt og fysisk udfordret. Undervejs bliver I coachet af vores dygtige instruktører.
I præsenteres for en predefineret rute og skal tænke kreativt og analytisk for at få hele holdet igennem. Vores instruktører præsentere forskellige parkour teknikker, og derefter skal I bruge både kommunikation og kreativitet til at bruge bevægelserne i praksis. Gennem refleksion styrkes både jeres sanser og jeres fællesskab. Som hold skal I tænke kreativt og inkluderende. Øvelsen vil skabe en følelse af succes og sammenhold.

EASYMOVE

Easymove er en app-baseret platform som booster fællesskab og arbejdsglæde gennem holdkonkurrencer bygget på mikro-aktiviteter.
Oplagt til konferencer, hvor der ønskes fokus på fællesskab, sjov og energifyldte mødedage -i en uformel ramme. Mikro-aktiviteter har
dokumenteret positiv effekt på individuelt niveau og på fællesskabet.
Alle øvelser udføres uden udstyr og implementeres nemt i opholdets øvrige program, som en helt naturlig del af dagen – uden at der decideret
sættes tid af til det. Deltagerne fordeles på hold, som sammen optjener point til fællesskabet ved at udføre aktiviteter der booster ”brain,
body og community”.
Øvelserne kan være alt fra en high-five til et glas vand. De mange små udfordringer kan sættes i spil på utallige måder, men med samme formål: At skabe små lommer til optankning af energi/velvære i løbet af en konferencedag. Forløbet kan udvides med en længere kampagne som fortsættes hjemme i virksomheden og som også kan rumme nogle af jeres eksisterende initiativer, så I får en samlende platform.

Når vi planlægger et teamevent fokuserer vi på:⠀

At aktiviteterne er inkluderende for alle og indeholder elementer der gør, at man får lyst til at fortsætte dialogen når dagen slutter.
At indholdet gerne må gerne have en kobling til arbejdsdagen, så disse opleves i en anderledes og sjov indpakning og kontekst.
At indhold og aktivitet aldrig bliver en hyldevare og at aktiviteterne bliver en katalysator for at komme tættere på hinanden.
At lade os inspirere af omgivelserne og bruge naturen som ramme og rum for genopfyldning af energi.

Teambuilding handler i bund og grund om at være sammen, se hinanden og opleve de magiske øjeblikke, som har enorm betydning for fællesskabet og samarbejdet. Vi vil gerne hjælpe jer med at finde frem til de aktiviteter som passer til netop jeres gruppe og jeres arrangement.

For os er det et kardinalpunkt, at alt vi leverer er skræddersyet til den enkelte. Vi tror ikke på ”one size fits all” og alle aktiviteter planlægges derfor med afsæt i en indledende dialog og forventningsafstemning med den enkelte kunde. Vi har selvfølgelig en lang række redskaber og muligheder, vi ved fungerer rigtig godt for de fleste, men vi stræber altid efter at levere det ekstra personlige touch, der gør udbyttet og oplevelsen både optimal og mindeværdig.

Send os en forespørgsel til os med det samme.