ULTRA ETAPELØB PÅ GRØNLAND

ASI ULTRA MARATHON 2025 er et enestående  løb, der aldrig tidligere er blevet afholdt, hvor du vil løbe gennem frosne søer, tundra og havis i Nordgrønland. Over tre dage skal du gennemføre tre ultramarathons, der tilsammen udgør 150 km. ”Asi” er det Grønlandske ord for den ødemark, og afspejler den vilde natur, du vil bevæge dig i. Ruten følger det traditionelle slædespor fra den forladte militærbase i Kangerlussuaq, henover frossen tundra, søer og havis til Sisimiut. Hver vinter trædes sporet af slædehundenes poter og jægeres snescootere, i et arktisk jagtområde, som inuitterne har brugt i over 4000 år. Løbet finder sted i marts, hvor temperaturerne varierer fra -5 til -40 grader. Landskabet, søerne og havet er frosset til, men solen er begyndt at bryde frem efter den lange mørketid og om natten danser nordlyset på himlen over teltpladserne. Du vil bevæge dig gennem et gigantisk og barskt landskab, hvor du kun sjældent møder mennesker. Udover at kæmpe mod kulde, udmattelse og træthed, vil du opleve en enestående stilhed og totale isolation, som kun findes i den grønlandske ødemark.